Gode spisesteder i Hvidovre

Nu er det ikke særlig ofte, at jeg kommer på vestegnen, specielt ikke, når jeg skal ud og spise! Men her i sidste uge havde jeg dog taget turen med min ven til vestegnen, hvor vi gik på jagt efter gode spisesteder i Hvidovre. Jeg havde troet, at det måske kun var fyldt af kedelige pizzariaer eller sharwamabarer, da man jo ikke har hørt så meget om gode spisersteder der før. Grunden til, at vi ville til Hvidovre, var, at min kammerats mor bor i området, og vi skulle forbi hende bagefter og flytte et klædeskab. Vi skulle dog ikke lede længe, før vi fandt Café Claudio på Gammel Køge Landevej.Ifølge min kammerats mor, som vi snakkede med bagefter, så er Café Claudio et yderst populært sted for unge mennesker i Hvidovre. Der er mad til fornuftige priser, billige drikkevarer og live musik i weekenden en gang i mellem. Nu var vi der en højhellig søndag, så det var ikke, fordi der skete særlig meget, og stedet var da heller ikke proppet med mennesker. Alligevel var der dog en herlig stemning med en god blanding af unge mennesker, stamkunder og glade servitricer.

Jeg bestilte en burgermenu og en stor cola, og min kammerat bestilte en pastaret og en danskvand, og det hele var bare super lækkert. Det var heldigvis godt vejr, så vi kunne overtage nogle af de små fortovsborde, der stod ude foran. Næste måned er der noget live musik, som min kammerat og jeg har aftalt, at vi vil ned og se, og vi har fået lov at sove hos hans mor, hvis vi ikke gider hjem. Nu er der sikkert mange flere gode spisesteder i Hvidovre, som er værd at besøge, men det må blive en anden gang, at vi undersøger dem. Næste gang hedder det Café Claudio igen.

Skriv et svar